tirsdag den 12. maj 2009

To måneder

To måneder kan gå hurtigt.
To måneder kan gå langsomt.

To måneder er der gået siden jeg under temmeligt uheldige omstændigheder pådrog mig en svær hjernerystelse. Der er ikke meget positivt at fortælle, og jeg kan udmærket godt forstå de mennekser, hvor hjernerystelsen fører til en depression. Heldigvis er jeg en rimelig glad tosse, og har god støtte fra familie.

Men prøv lige at lege med en gang:
Forestil dig at du ikke længere kan gå, løbe, læse, lege og koncentrere dig, som du plejer. Du begynder at glemme ting, som du ellers aldrig glemmer.

Det er skrækkeligt - intet mere intet mindre...